Forløb til klassen

Mit liv – mine rettigheder: forløb 3

Dette er delforløb 3 til dine elever. Efter forløbet kan eleven koble rettigheder og konkrete regler til hverdagssituationer samt forholde sig reflekterende og kritisk til forskellige dilemmaer og udfordringer. Eleverne får samtidig kendskab til, hvilke muligheder man har for at søge hjælp, råd og vejledning.

Der er tre øvelser i forløbet, der tilsammen understøtter eleverne i at koble rettigheder og regler til konkrete situationer, og gennem case-arbejde reflektere over dilemmaer og handlemuligheder for de involverede børn og unge.

Øvelser i forløb 3

Forløbet består af en liste over vejvisere og gode rådgivningssider, information om klagemuligheder og til sidst refleksionsøvelser med udgangspunkt i cases.

Øvelse 1

Vejvisere og gode sider

Fortæl eleverne, at de skal møde Selma, Gustav, Fakuri, Silje, Peter, Sandra, og Otto.

Navnene er opdigtede, men eksemplerne er skrevet ud fra rigtige oplevelser fra elever, som vi har talt  med.  

Print arbejdsark: 3a: ”Vejvisere og gode sider” og 3b: ”Hvor kan man klage?”. Arkene skal gemmes efter øvelsen, da de også skal bruges til i det sidste forløb 4. 

Inden eleverne skal møde børnene i casene, og høre deres historier, skal de gennem tre forskellige variationer eller kategorier af hjælpemuligheder. Hver kategori har hver deres farve.

Farverne går igen, når eleverne skal møde de syv børn. De tre kategorier møder de igen, i det sidste forløb (4), hvor de skal lave deres egen bog.  

Fortæl eleverne, at de i næste øvelse skal bruge det, de har lært om vejvisere og rådgivningssider til at komme med gode råd til de elever, som optræder i de seks cases.  

Det kan være en fordel at lade eleverne prøve at finde og kigge på de forskellige rådgivningssider fra arbejdsarkene, eventuelt når de sidder sammen. Ved at se, hvordan de er bygget op, kan det måske være lettere at undersøge dem på egen hånd på et senere tidspunkt. 

FORSLAG TIL DIFFERENTIERING 

Der er meget information i denne øvelse, så den kan med fordel deles op over flere lektioner eller dage.  

Lav f.eks. en tegning sammen med eleven. Tegn eleven i centrum af tre cirkler/sfærer. I den første cirkel tættest på eleven tegnes/skrives ”vejvisere” (det blå ark), i den næste cirkel tegnes/skrives de personer, der har pligt til at hjælpe (det gule ark) og i den yderste cirkel til skrives/tegnes relevante rådgivningssider (det lyserøde ark). 

Besøg de forskellige rådgivningssider og undersøg sammen med eleven, hvad der findes af tilbud, åbningstider mm. Tag eventuelt screenshots af relevante undersider mm.   

Arbejdsark 3A
Arbejdsark 3A, B Hvad kan vi gøre her
Download
Arbejdsark 3B
Arbejdsark 3B Hvad kan vi gøre her
Download

Øvelse 2

Hvor kan man klage? 

Gennemgå arbejdsarket 3b: ”Hvor kan man klage?”, og særligt de to muligheder, der vises, hhv.:

Børnekontoret eller Ombudsmandens børnekontor, hvor børn såvel som voksne kan klage, hvis man f.eks. ikke mener, at en offentlig myndighed ikke har fulgt reglerne, eller hvis en myndighed har givet dig en dårlig behandling.

Den Nationale Klageinstans mod mobning, hvor børn såvel som voksne kan klage, hvis man ikke synes, at ens skole gør nok i tilfælde af mobning eller hvis det psykiske undervisningsmiljø, er dårligt.

Gå ind på de pågældende hjemmesider sammen med eleverne. Du kan finde dem her:

Børnekontoret

Den Nationale Klageinstans mod mobning

Øvelse 3

Find vej

I dette forløb skal eleverne trække på den viden, de har fået om rettigheder, love og regler, så de kan rådgive de elever, der er med i de seks forskellige cases. Hver case er bygget op således, at man hører om en elev, der har et problem. Der kan være citater med til at understøtte nogle af casene.

Print arbejdsark 3c: ”Find vej”, hvor du finder seks cases. Til hver case er bokse med samme farver og ordlyd, som de tre kategorier fra forrige øvelse hhv. ”Vejvisere”, ”Dem, der har pligt til at hjælpe” og ”Rådgivningssider”. Her kan eleverne kan sideløbende notere, mens I gennemgår hver case. Der findes også lille grøn boks til at sætte et artikelnummer ind.

Vurder om nogle af casene er for sårbare at tage i plenum. Måske egner nogle af casene sig bedst til 1:1 undervisning.

Faciliter ud fra spørgsmålene en dialog efter hver case.

1:Selma og det lille rum:

Hvad handlede casen om?

Hvorfor tror du, at Selma ikke har sagt noget tidligere?

Hvilken rettighed synes du, passer til Selmas problem?

Hvem fra den blå boks vil du opfordre Selma til at tale med? Hvem fra den grønne boks vil du foreslå hende at kontakte?

Hvor vil du anbefale Selma selv at søge rådgivning og hjælp?

2: Gustav og eksamen:

Hvad handlede casen om?

Tror du, at mange børn og unge tænker på om, de lærer det, de skal? Hvorfor?

Hvilken rettighed synes du, passer til Gustavs problem?

Hvem fra den blå boks vil du opfordre Gustav til at tale med? Hvem fra den grønne boks vil du foreslå ham at kontakte?

Hvor vil du anbefale Gustav selv søge rådgivning og hjælp?

3: Fakuri og Silje ser en fastholdelse

Hvad handlede casen om?

Tror du, at mange børn og unge har oplevet at blive holdt fast?

Hvad synes du om, at voksne må holde børn fast?

Hvorfor tror du, at voksne nogle gange har lov til at holde børn fast?

Hvilken rettighed synes du, passer til Fakuri og Siljes problem?

Hvem fra den blå boks vil du opfordre Fakuri og Silje til at tale med? Hvem fra den grønne boks vil du foreslå dem at kontakte?

Hvor vil du anbefale Fakuri og Selma selv at finde information og rådgivning?

4: Peter kan ikke komme med

Hvad handlede casen om?

Tror du, at mange børn og unge har oplevet at blive behandlet anderledes fordi, de har et handikap?

Har du nogle eksempler på, hvad det kunne være?

Hvilken rettighed synes du, passer til Peters problem?

Hvem fra den blå boks vil du opfordre Peter til at tale med? Hvem fra den grønne boks vil du foreslå ham at kontakte?

Hvor vil du anbefale Peter selv at finde information og rådgivning?

5: Sandras mening

Hvad handlede casen om?

Tror du, at mange børn og unge har oplevet, at voksne ikke vil høre deres mening?

Hvorfor tror du, at det er sådan?

Hvad vil du råde Sandra til at gøre?

Hvilken rettighed synes du, passer til Sandras problem?

Hvem fra den blå boks synes du, at hun skal tage fat i, og hvem fra den grønne boks?

Hvis Sandra selv vil finde information og rådgivning, hvor vil du anbefale hende at starte?

6: Otto og det svære møde

Hvad handlede casen om?

Tror du, at mange børn og unge har oplevet at frygte et møde, de skulle være med til?

Hvad kunne være andre emner, som børn og unge synes, er svære at tale om?

Hvad vil du råde Otto til at gøre inden, han skal til mødet?

Hvilken rettighed synes du, passer til Ottos problem?

Hvem fra den blå boks synes, du han skal tage fat i, og hvem fra den grønne boks?

Hvis Otto selv vil finde information og rådgivning, hvor vil du anbefale ham at starte?

FORSLAG TIL DIFFERENTIERING

Vælg én eller to cases sammen med eleven, der kan have størst relevans. Lad eleven vide, at der er flere cases, som I kan arbejde med en anden dag.

Er det svært for eleven at tale om en fiktiv person (måske pga. et lavt abstraktionsniveau), vurder da om, der er eksempler fra elevens liv, som kan gøre opgaven mere relevant.