FN’s Børnekonvention i dansk praksis – fra princip til lovgivning
Børnekonvention er ikke kun et internationalt dokument. Den sætter også tydelige spor i dansk lovgivning. En række af konventionens grundprincipper, herunder ikke-diskrimination, inddragelse, ytringsfrihed og retten til uddannelse, er direkte eller indirekte indarbejdet i central lovgivning på forvaltnings-, social- og skoleområdet.
Særligt gennem Barnets Lov og Folkeskoleloven ses et styrket fokus på barnets perspektiv, rettigheder og aktive deltagelse. Samtidig rækker børnekonventionen videre end de konkrete lovbestemmelser: Den forpligter kommuner til at arbejde rettighedsbaseret – også dér, hvor koblingen til lovgivningen ikke er eksplicit.
Nedenfor udfoldes, hvordan konventionens principper kommer til udtryk i dansk ret – og hvordan kommuner kan reflektere over deres egen praksis i lyset af børn og unges rettigheder.
Kerneprincipper fra børnekonventionen i dansk lovgivning
Børnekonventionen repræsenterer en række grundlæggende principper, der tilsammen former et rettighedsbaseret syn på børn og unge. Både de principper, som fremgår af artiklerne, men også det grundlæggende børne- og ungesyn spiller i en række tilfælde godt sammen med central lovgivning på børne- og ungeområdet i Danmark. Tre af de mest regulerede områder for kommunerne er forvaltnings-, social- og skoleområdet. De består af love og bekendtgørelser, hvor en række af børnekonventionens principper er repræsenteret direkte i lovteksterne. Dette gælder fx:
Børn og ugens ret til uhindret adgang til uddannelse, der omfattes af både artikel 23 og artikel 28
Konventionens princip om ikke-diskrimination, som behandles i artikel 2
Inddragelse, som beskrives i artikel 12
Ytringsfrihed, som særligt er beskrevet i artikel 13 og 14
Rettighedsprincipper på forvaltningsområdet
På forvaltningsområdet gælder en række love og bekendtgørelser for kommunerne, men særligt Barnets Lov forholder sig til de rettigheder, børn og unge har i mødet med den kommunale forvaltning.
Barnets Lov blev fremsat i Folketinget i 2022, og den blev herefter vedtaget af et bredt flertal. En af intentionerne med Barnets Lov var, at børne- og ungesynet skulle tage afsæt i barnets eller den unges rettigheder gennem et fokus på den enkeltes perspektiv, ressourcer og behov.
Den tidligere Social- og Ældreminister Astrid Krag forklarede i en skriftlig fremsættelse af lovforslaget den 6. oktober 2022, at børn og unge skal opleve et børnevenligt system, der afspejler børn og unges egne ønsker og behov, og hvor de ses og anerkendes som selvstændige individer med egne stemmer.
Denne intention flugter med børnekonventionens børne- og ungesyn og er også afspejlet direkte i loven. Dette ses i §2, hvor der står: ”Hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med afsæt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov”.
En grundlæggende præmis for Barnets lov er således at give børn og unge bedre muligheder for generelt at blive hørt og inddraget med et særligt fokus på sagsbehandlingen, når den kommunale myndighed skal træffe en afgørelse med betydning for barnets eller den unges liv.
Vedtagelsen af Barnets Lov har blandt andet betydet, at barnet allerede som 10-årig får partsbeføjelser. Det betyder, at alle de rettigheder, man tildeles automatisk, når man er part i en sag, nu gælder for børn fra de er 10 år. Tidligere var det fra de var 12 år.
Børn og unges ret til inddragelse er blevet mærkbart udvidet, blandt andet gennem denne ændring af alderskriteriet, der er udtryk for en direkte implementering af børnekonventionens kerneprincip om inddragelse.
Rettighedsprincipper på socialområdet
På socialområdet skinner børnekonventionen også igennem i dansk lovgivning. På anbringelsesområdet gælder flere bekendtgørelser, der bygger på det samme børne- og ungesyn som konventionen. Også her har Barnets Lov gjort koblingen til børnekonventionen mere tydelig.
De føromtalte forvaltningsprincipper er i Barnets Lov foldet ud på anbringelsesområdet, idet loven skærper barnets og den unges ret til inddragelse, når en anbringelse er under overvejelse. Dette ses fx i §46 der slår fast, at en anbringelse uden for hjemmet skal ske med samtykke fra barnet eller den unge. I §52 står der, at barnet eller den unge skal høres om valget af anbringelsessted.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er et andet eksempel på en retskilde, der giver børn og unge med funktionsnedsættelser ret til rimelig og individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud. Det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap har hjemmel i §5.
I FN’s Børnekonventionen artikel 23 står der enslydende med teksten i loven, at alle børn og unge med funktionsnedsættelser har ret til det bedst mulige liv i samfundet, og at regeringen derfor er forpligtet til at fjerne forhindringer, der gør, at disse børn og unge ikke kan deltage aktivt i samfundet.
Refleksionsøvelse
Denne øvelse består af tre trin. Start med trin 1 og slut med trin 3.
Børnekonventionen anskuer børn og unge som kompetente og ligeværdige individer. Barnets lov bygger på den samme anskuelse, blandt andet fordi §2 slår fast, at inddragelse af børn og unge er en forudsætning for at kunne forstå barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov.
Anbringelsesområdet er et eksempel på et kommunalt ansvarsområde, hvor forvaltningen i mødet med børn og unge har brug for en indgående viden om barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov. Det er blandt andet derfor Barnets lov giver børn og unge ret til at blive hørt i forbindelse med valg af anbringelsessted. Der er også andre tidspunkter under en anbringelse, hvor børn og unge med Barnets lov har fået en udvidet ret til inddragelse.
Reflektér med afsæt i dit kendskab til, hvordan en anbringelsesproces typisk forløber, over følgende:
Hvornår bør barnet eller den unge i forbindelse med en anbringelse inddrages, hvis intentionerne i børnekonventionen og §2 i Barnets lov følges?
Hvilke forhold har barnet eller den unge ret til at blive hørt om i forbindelse med anbringelsen?
UNICEF Danmark har mødt Hanne Warming til en samtale om Barnets lov. Hanne Warming er professor på Institut for samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Hendes forskningsområde er barndom og ungdom og socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge i udsatte positioner.
Nedenfor kan du høre et kort udklip fra samtalen, hvor Hanne Warming fortæller om særligt én konkret rettighed, som Barnets lov giver børn og unge under en anbringelse. Denne rettighed forudsætter inddragelse af barnet eller den unge i overensstemmelse med børnekonventionens artikel 12, men rettigheden berør også andre dele af børnekonventionen.
Lyt til klippet og reflektér herefter over følgende:
Hvilke af de artikler fra børnekonventionen, som du kan komme i tanke om, berøres i den konkrete rettighed, som Hanne Warming fortæller om i lydklippet?
Hvis du ikke husker den præcise ordlyd af relevante artikler, så kan du gense oversigten over børnekonventionens artikler HER.
Gå videre til trin 3 når du har reflekteret over spørgsmålet.
Retten til at sige nej til samvær med forældre under en anbringelse hænger sammen med flere artikler fra børnekonventionen.
Artikel 8 er ét eksempel, fordi den giver børn og unge ret til kontakt med sine forældre, hvis det ikke er til skade for barnet eller den unge. Man kan altså sige, at retten til at sige nej til samvær fungerer som modpolen til børnekonventionens artikel 8. De to rettigheder udstyrer tilsammen børn og unge med øget indflydelse på deres tilværelse under en anbringelse.
Artikel 3 er ét andet eksempel, fordi den forpligter ansvarsbærere til at træffe de beslutninger, der er bedst for det enkelte barn eller den enkelte unge. Vælger et barn eller en ung at sige nej til forældresamvær under en anbringelse, så er det altså kommunens forpligtelse at tage bestik af dette, og på denne baggrund træffe de bedste beslutninger for barnet eller den unge i sagens videre forløb.
Anbringelser er en kommunal foranstaltning, hvor FN’s Børnekonvention får en direkte betydning, fordi der forvaltes efter bestemmelser i national lovgivning, hvor konventionens principper er skrevet ind.
Reflektér over følgende:
Hvilke andre dele af socialområdet binder på tilsvarende vis en kommune til at forholde sig til børnekonventionen gennem den nationale lovgivning?
Hvilke muligheder har en kommune for at fremme børnekonventionen på forvaltningsområder, hvor konventionens artikler ikke er skrevet direkte ind i den nationale lovgivning?
I modul 5 vender vi tilbage til sammenhængen mellem børnekonventionen og national lovgivning, blandt andet ved at se på børn og unges retssikkerhed.
Rettighedsprincipper på skoleområdet
Folkeskoleloven er også en retskilde, hvor børnekonventionens principper skinner igennem. Det står beskrevet i lovens formålsparagraf, at man skal træne børn og unge til at være individer, der kan deltage aktivt i et demokrati. En intention, der flugter med flere af børnekonventionens artikler, fx artikel 13 om retten til at dele viden, tanker og følelser med andre, og artikel 14 om tanke- og religionsfrihed.
Også flere af Folkeskolelovens specifikke bestemmelser bygger på børnekonventionens principper. §19 giver alle skoleelever ret til gratis undervisningsmidler, i overensstemmelse med børnekonventionens artikel 28 om børn og unges ret til gratis uddannelse
Ser vi på §3, der giver skoleelever i særlige risikogrupper ret til forskellige screeninger – herunder screening for ordblindhed og høj begavelse – skinner børnekonventionens principper om ligebehandling igennem, fordi de forskellige screeninger har til formål at sikre alle børn og unge en lige adgang til undervisning.
Børn og unges ret til ligebehandling – som det er beskrevet i konventionens artikel 2 – er også afspejlet i bekendtgørelsen om specialpædagogisk bistand, der fx i §1 punkt 4 giver børn og unge ret til træning og arbejdsmetoder, der kan begrænse udfordringer med indlæring som følge af funktionsvanskeligheder.
Inspiration
I inspirationsbanken finder du cases, værktøjer, koncepter og UNICEF initiativer, der kan inspirere dit arbejde.
UNICEF Rettighedsskole er et program, der understøtter grundskolers systematiske arbejde med børn og unges rettigheder, med afsæt i både FN’s Børnekonvention og dansk lovgivning. Grundskoler over hele landet er i dag rettighedsskoler.
Rettighedsskolernes erfaringer kan give inspiration til det kommunale arbejde med børn og unge. Du kan læse mere i inspirationsbanken eller gå direkte til materialet her.
Skal din skole være Rettighedsskole? Som UNICEF Rettighedsskole får I adgang til: Læringsunivers, læringsmateriale med e-læring, film og podcasts. Workshops og sparring. Kompetenceforløb for skolens personale om børns (…).
I denne øvelse kan du bruge spørgsmålet til at reflektere over sammenhængen mellem rettighedsprincipperne i konventionen og i dansk lovgivning.
De gældende rettighedsprincipper for børn og unge, som de fremgår af dansk lovgivning, er – som eksemplerne viser – i mange tilfælde koblet tæt til principperne i børnekonvention. Men dette betyder ikke, at kommuner i Danmark alene er forpligtet til at rette sig efter lovgivningens bestemmelser.
Børnekonventionen står i egen ret og har, uanset hvordan principperne skinner igennem i national lovgivning, betydning for, hvordan kommuner bør gå rettighedsbaseret til arbejdet med og indsatserne for børn og unge.
I tabellen kan du se eksemplerne på børnekonventionens implementering i dansk lovgivning placeret ud fra de artikler i konventionen, som bestemmelserne omhandler.
Gør din kommune i dag noget for at leve op til børnekonventionens artikler, der rækker ud over den lovgivningsmæssige forpligtelse?
Hvis ja: hvad har du kendskab til, at din kommune gør?
Hvis nej eller ved ikke: hvad kunne din kommune gøre?
Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'Godkend' accepterer du brugen af cookies.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
