Indhold i dette modul
Børnevenlig Kommune
– et globalt UNICEF program
UNICEF arbejder for at sikre rettigheder for alle børn og unge under 18 år. FN’s Børnekonvention fastslår blandt andet, at alle børn og unge har ret til sundhed, uddannelse, fritid, beskyttelse mod vold og udnyttelse samt mulighed for at blive hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører deres liv.
For at styrke arbejdet med børn og unges rettigheder lokalt har UNICEF udviklet programmet Child Friendly Cities Initiative, der i Danmark kaldes for UNICEF Børnevenlig Kommune. Programmet understøtter kommuner og offentlige forvaltninger i at omsætte børnekonventionen til praksis på tværs af forvaltningsområder og niveauer.
I dag er mere end 3.000 byer og lokalsamfund i cirka 35 lande en del af programmet – fra Nordamerika til Asien og på tværs af store dele af Europa, herunder Island, Finland, Spanien, Tyskland og Polen.
Danmark er også med. Siden 2018 har UNICEF Danmark samarbejdet med kommuner om at styrke og beskytte børns og unges rettigheder gennem målrettede analyser, udvikling og implementering af lokale indsatser. Målet er at skabe trygge, inkluderende og rettighedsbaserede rammer for børn og unge i Danmark.
Sådan arbejder børnevenlige kommuner i Danmark
Aalborg er en UNICEF Børnevenlig Kommune. Det betyder, at kommunen arbejder systematisk med at fremme og beskytte børn og unges rettigheder. Indsatsen involverer både børn og unge, forældre, fagprofessionelle i skoler og dagtilbud, medarbejdere i forvaltningen, politikere og en række lokale aktører.
Kommunen arbejder for eksempel med FN’s Børnekonventions artikel 12, som fastslår, at børn og unge har ret til at blive inddraget i forhold, der har væsentlig betydning for dem. I Aalborg betyder det blandt andet, at børn og unge deltager i processen omkring ansættelser, når der rekrutteres nye medarbejdere til fritidscentre, klubber og skoler.
Her forpligter de voksne sig til aktivt at lytte til børn og unges perspektiver og tage deres vurderinger alvorligt. Erfaringerne viser, at børn og unges input er relevante, og at deres deltagelse bidrager positivt til ansættelsesprocessen.
Børn og unge har ret til at ytre sig frit og deltage i demokratiet på en måde, der passer til deres alder og modenhed – fx gennem tale, tegning eller andre kreative udtryk. Retten er fastslået i FN’s Børnekonventionen artikel 13.
Billund er også en UNICEF Børnevenlig Kommune. Her arbejder de aktivt med at omsætte denne rettighed til praksis gennem initiativer, der styrker børns deltagelse i demokratiet.
På rådhuset i Grindsted kan børn i Børnenes Byråd udforske demokratiet i børnehøjde gennem bl.a. en pressezone, en miniudgave af byrådssalen, et udklædningsområde med rekvisitter til rollen som borgmester samt en kreativ zone, hvor de kan designe våbenskjolde eller bygge deres egen kommune med guldmønter fra en skattekiste.
Billund Kommune oplever, at det skaber stort engagement og giver børn en konkret oplevelse af, at deres perspektiver har betydning.
FN’s Børnekonvention gælder alle under 18 år – også de unge.
Gladsaxe, som også er en UNICEF Børnevenlig Kommune, tages det alvorligt ved at inddrage unge som vigtige kilder til viden om byudvikling og fritidsliv. Dette er i tråd med FN’s Børnekonventions artikel 31 om ret til fritid og kulturelle aktiviteter, der fremmer deres udvikling og mulighed for at deltage i kulturelle og kreative aktiviteter.
I Mørkhøj har lokale unge arrangeret en byvandring for borgere og beslutningstagere og peget på konkrete forbedringsbehov, bl.a. i Ilbjerg Have og Mørkhøj Park. Kommunen arbejder nu videre med tilbagemeldingerne fra de unge i udviklingen af området og i arbejdet med nye lokale mødesteder.
Børnenes Byråd – når legende demokrati bringes i børnehøjde
I Billund Kommune er rådhuset i Grindsted åbent for alle børn og unge. Ikke kun ved, at dørene til rådhuset generelt er åbne for alle kommunens borgere. Men også ved, at det lokale demokrati åbner sig op i børnehøjde.
Fra byvandringer til konkrete inputs i det kommunale udvalgsarbejde
I forbindelse med et dialogmøde om udviklingen af bydelen Mørkhøj inviterede et opgaveudvalg bestående af politikere og borgere i Gladsaxe Kommune en gruppe unge fra bydelen til at gennemføre en byvandring.
Når inddragelse af børn og unge i personaleansættelser giver ny indsigt
Aalborg Kommune inddrager børn og unge i ansættelsen af personale, der arbejder med målgruppen. I Center for Tværfaglig Forebyggelse er denne inddragelse skrevet direkte ind i områdets målstyringsaftale.
Rammen for UNICEF Børnevenlig Kommune
BK‑gruppen – Børnevenlig Kommune‑gruppen – er et netværk, hvor UNICEF Danmark og programledere fra de deltagende kommuner mødes. Gruppen fungerer som et fagligt forum, hvor UNICEF Danmark bidrager med viden om rettighedsbaseret arbejde, og hvor kommunerne kan dele erfaringer, samarbejde på tværs og understøtte hinandens udvikling.
Kommunerne har desuden mulighed for at deltage i det globale netværk for Child Friendly Cities Initiative. Netværket afholder løbende webinarer og faglige sessioner, som giver indblik i internationale erfaringer og tilgange. Det kan åbne døren for at etablere en international venskabsby, der også arbejder med børn og unges rettigheder.
Ud over erfaringsudvekslingen i netværksgrupperne faciliterer UNICEF Danmark løbende kompetenceudvikling for nøglepersoner omkring intern undervisning og formidling i kommunen. I programmet kaldes disse nøglepersoner frontløbere.
Frontløbere
Frontløberne deltager aktivt i kompetenceudviklingsforløbene, der er faciliteret af UNICEF Danmark. De har en særlig opgave i at omsætte ny viden til praksis i deres egen kommune og formidle erfaringer og metoder videre til kolleger og andre relevante medarbejdere i kommunen, så arbejdet med børn og unges rettigheder bliver bredt forankret.
Rådgivningen fra UNICEF Danmark begynder allerede, når kommunen vælger at indgå i programmet. Her underskriver kommunen en samarbejdsaftale med UNICEF Danmark med det fælles mål at opnå certificering som UNICEF Børnevenlig Kommune. Certificeringen tildeles efter 1–2 års målrettet arbejde og er gyldig i fire år.
Når samarbejdsaftalen er indgået, udpeges der en programleder, og kommunen etablerer en styregruppe, som får ansvaret for at forankre og lede det lokale arbejde med programmet. Styregruppen fastlægger de overordnede rammer, godkender strategiske dokumenter, fordeler ressourcer, overvåger fremdrift og risici og sikrer, at resultaterne bliver varigt forankret.
Styregruppen har også ansvar for kommunikation om arbejdet, så der skabes synlighed internt i kommunen, eksternt blandt samarbejdspartnere – og ikke mindst over for børn og unge.
Som et af de første konkrete skridt udarbejder kommunen en situationsanalyse. Analysen beskriver, hvordan kommunen aktuelt arbejder med børn og unges rettigheder og inddragelse, og den identificerer både styrker, udfordringer og udviklingspotentialer.
Gennem hele processen foregår monitorering af arbejdet systematisk. Lokale data og erfaringer anvendes aktivt, både som grundlag for løbende justeringer og som dokumentation, når programmet skal evalueres i forbindelse med certificeringen.
Den centrale ramme for kommunens arbejde i programmet er en handlingsplan. Her beskriver kommunen, hvilke initiativer der skal iværksættes på baggrund af situationsanalysen, og hvordan børn og unge inddrages systematisk og meningsfuldt i processen.
Koblingen til FN’s Børnekonvention
Hvert initiativ i handlingsplanen kobles til en eller flere artikler fra børnekonventionen. Det tydeliggør, hvordan kommunen konkret arbejder for at skabe direkte og positiv forandring for børn og unge. Som eksempel kan en kommune vælge at sætte fokus på elevinddragelse i forbindelse med en sammenlægning af to skoler. Dette initiativ kan kvalificeres ved at koble det til børnekonventionens artikel 12, som omhandler børn og unges ret til medbestemmelse.
Alle initiativer i handlingsplanen ledsages af konkrete og målbare succeskriterier og indikatorer, der viser, hvad der skal være opnået, før initiativet kan betragtes som en succes. I eksemplet med skolesammenlægningen kan en indikator være, at elever fra begge skoler har haft mulighed for at udtrykke deres holdninger og eventuelle bekymringer. I andre tilfælde kan eksisterende data i form af trivselsmålinger, kvalitetsafrapporteringer eller lokale nøgletal anvendes som målepunkt for fremdrift og effekt.
Flere børnevenlige kommuner har allerede udarbejdet styringsdokumenter, som en del af programmet.
UNICEF Danmarks og kommunens forpligtelser i programmet
At arbejde rettighedsbaseret betyder:
Tjekliste
Du bruger denne tjekliste til at sikre dig, at du tager de vigtigste pointer om rammen for arbejdet i en UNICEF Børnevenlig Kommune med dig videre.
Hvordan kan din kommune arbejde mere rettighedsbaseret?
Alle kommuner er forskellige, og det er jer, der sammen med lokale børn og unge bedst kender de betingelser og muligheder, der kan styrke arbejdet med børn og unges rettigheder hos jer.
UNICEF Danmark ser frem til samarbejdet og til sammen at skabe de bedste rammer for børn og unges trivsel, beskyttelse og deltagelse.
Refleksionsøvelse
Disse tre spørgsmål kan du bruge til at reflektere over, hvordan børnekonventionen og rettighedsbaseret arbejde kan integreres i din kommune. Drøft gerne spørgsmålene med en af dine kollegaer og notér dig forskellene i jeres refleksioner.