Velkommen til

UNICEF Danmarks

RettighedsLAB

UNICEF’s RettighedsLAB er et laboratorium, der giver plads til forsøg og nye veje på din skole
– så længe det understøtter dit arbejde med at styrke børnenes rettigheder. RettighedsLAB er udviklet til UNICEF’s rettighedsskoler, men alle skoler er velkomne til at være med.

Flows i UNICEF's RettighedsLAB

UNICEF’s RettighedsLAB tager dig gennem forskellige flows, som består af målinger, digitale moduler og forsøg. Du finder det hele på denne side, hvor du inviteres ind i et eksperimentelt arbejde med at fremme børns rettigheder på din skole – uanset om du er lærer, pædagog, leder eller noget helt fjerde. Din målgruppe bestemmer, hvilke flows vi anbefaler til netop dig.

DIGITALT MODUL

Et e-læringsmodul giver dig informationer, videoer og øvelser så du får en større værktøjskasse til dit arbejde på skolen.

MÅLING 

I målingerne bedes du besvare en række spørgsmål, der knytter sig til dit virke på skolen. Formålet er at gøre dig, din skole og UNICEF klogere på skolens arbejde.

FORSØG

Når du støder på et forsøg betyder det, at du får en guide til, hvordan du kan afprøve nye metoder, der skaber værdi for dig og de børn du møder på skolen.

Hvilken målgruppe tilhører du?

Din vej gennem Rettighedslaboratoriet afhænger af, hvilken målgruppe du tilhører. Se her, hvilke flows vi anbefaler til dig.
skolelærere og pædagoger
På en skole er kerneopgaven, at sikre elevernes læring og trivsel. Hvis du er lærer eller pædagog, så spiller du en nøglerolle i skolens vej mod at blive en rettighedsskole.
Vi anbefaler dig disse flows:
skolens ledelse og bestyrelse
Skoleledelsen og medlemmer af skolebestyrelsen skal sikre gode rammer på rejsen mod at blive en rettighedsskole. Men ledelsen skal også se sig selv som ansvarsbærere for børnenes rettigheder.
Vi anbefaler dig disse flows:​
ansat af forvaltningen
Hvis du er ansat i den kommunale forvaltning, men har din gang på skolen - måske som skolesocialrådgiver - vil du få gavn af flere moduler i rettighedslaboratoriet.
Vi anbefaler dig disse flows:​
administrativt / teknisk personale
Som en del af skolens tekniske eller administrative personale har du ikke direkte ansvar for eleverne, men du møder dem dagligt. Derfor anbefaler vi at du aktivt deltager i arbejdet med børns rettigheder.
Vi anbefaler dig disse flows:​

Første flow

Målgruppe: alle

Klik på billederne for at gå til måling, digitalt modul eller forsøg. Gennemfør flowet i den viste rækkefølge.

01

Måling

15 min

Hvordan arbejder du med børns rettigheder?

Dit RettighedsLAB starter med at du stilles en række spørgsmål om dine tanker og overvejelser om børns rettigheder. Din besvarelse er anonym.

02

Digitalt modul

15 min

Hvad er en rettighedsskole?

Efter modulet kan du:

  • beskrive hovedformålet med en rettighedsskole.
  • bringe en rettighedsbaseret tilgang til børn ind i dit daglige virke.
  • forstå bevæggrundene for at rettighedsskoler eksisterer.

03

Digitalt modul

45 min

Børnekonventionen

Efter modulet kan du:

  • gengive de fire hovedområder i Børnekonventionen.
  • bruge de relevante artikler fra konventionen til at fremme børns rettigheder i dit daglige virke.
  • anvende konventionen aktivt i dine argumenter for børns rettigheder.

04

Forsøg

30 min

Afprøv din nye viden i praksis

Før du bevæger dig videre i UNICEF’s RettighedsLAB anbefaler vi at du afprøver din nye viden i praksis. Test, eksperimentér og leg med den inspiration du har fået indtil videre. Brug max 30 minutter på at udfylde forsøgsguiden.

Andet flow

Målgruppe: skolelærere, pædagoger og skoleledelse

Klik på billederne for at gå til måling, digitalt modul eller forsøg. Gennemfør flowet i den viste rækkefølge.

01

Digitalt modul

30 min

Beskyttelsesregler

Efter modulet kan du:

  • beskrive konkrete beskyttelsesregler ud fra din rolle som myndighedsperson i skoleregi.
  • reflektere rettighedsbaseret over betydningen af sanktioner af elever.
  • forklare de opmærksomhedspunkter, der er forbundet med at være ansvarsbærer.

02

Digitalt modul

15 min

Børns rettigheder i et historisk perspektiv

Efter modulet kan du:

  • redegøre for de væsentligste tendenser i udviklingen af børns rettigheder over tid.
  • stå op mod handlinger, der forhindrer et rettighedsbaseret børnesyn.
  • bruge din viden om den historiske udvikling til at argumentere for vigtigheden af børns rettigheder.

03

Digitalt modul

30 min

Inkluderende sprogbrug og bevidsthed om egne antagelser

Efter modulet kan du:

  • gengive de vigtigste kendetegn ved begreberne: stigmatisering, fordomme, stereotyper og forventnings-fattigdom.
  • reflektere løbende over dine egne antagelser i mødet med børn.
  • have et reflekteret blik på anvendelsen af konventionens artikel 2 på din skole.

04

Forsøg

30 min

Afprøv din nye viden i praksis

Nu skal du til at slutte det andet flow. Dét gør du ved at afprøve din nye viden i praksis. Brug dette flows elementer til at skabe nye eksperimenter på skolen, som relaterer sig til børns rettigheder. Brug max 30 minutter på at udfylde forsøgsguiden.

Tredje flow

Målgruppe: alle

Klik på billederne for at gå til måling, modul eller forsøg. Gennemfør flowet i den viste rækkefølge.

01

Digitalt modul

15 min

Et rettighedsbaseret børnesyn

Efter modulet kan du:

  • redegøre for  principperne til efterlevelse af et rettighedsbaseret børnesyn.
  • bidrage aktivt til et vedholdende fokus på at leve op til et  fælles børnesyn på din skole.
  • argumentere rettighedsbaseret for og imod forskellige børnesyn.

02

Måling

10 min

Arbejder du nu på en ny måde med børns rettigheder?

Du stilles igen en række spørgsmål, som har til formål at undersøge din viden, holdning og adfærd på skolen. Alle besvarelser er anonyme. Gennemfør denne måling lige efter du har gennemført det sidste modul.

03

Forsøg

45 min

Afprøv din nye viden i praksis

Du har nu fået UNICEF Danmarks inputs og det er tid til endnu et praksisforsøg. Denne gang bedes du tage afsæt i alle de materialer du har mødt i rettighedslaboratoriet og dit forsøg skal strække sig over 3-6 måneder. Brug max 45 minutter på at udfylde forsøgsguiden.

04

Måling

15 min

Har UNICEF's RettighedsLAB sat et aftryk?

Denne sidste måling vil vi bede dig gennemføre umiddelbart efter du har afsluttet det sidste forsøg – altså 3 til 6 måneder efter du afsluttede det sidste digitale modul. Notér i din kalender, hvilken dag du vil gennemføre målingen. I denne sidste måling er vi nysgerrige på, om forløbet har skabt forandringer på din skole.

Baggrunden for UNICEF's RettighedsLAB

Hvis din skole er ved at blive certificeret som en rettighedsskole, så indgår rettighedslaboratoriet som en integreret del af processen. Men alle skoler – rettighedsskole eller ej – inviteres med ind i UNICEFs RettighedsLAB. Her kan du læse om baggrunden for rettighedslaboratoriet.

Rettighedslaboratoriets Learning Design: E-læring og fysiske workshops

UNICEF’s RettighedsLAB inviterer til et eksperimentelt arbejde med børns rettigheder. Det betyder at de tre flows er struktureret ud fra et learning design, der bygger på en gennemført analyse af læringsbehovet på danske grundskoler inden for rettighedstematikkerne. Det udarbejdede learning design trækker på ideén om blended learning som betyder, at kombinationen af digitale og fysiske læringselementer samlet set giver det bedst tænkelige læringsudbytte for målgrupperne. Skoler som ønsker at gennemføre UNICEF’s RettighedsLAB anbefales derfor at starte og slutte forløbet med en tilstedeværelses-workshop med deltagelse af alle fire målgrupper. UNICEF Danmark bidrager gerne til kickoff og afslutningsworkshops på skolerne.

natarb

Et projekt finansieret af Socialstyrelsen

UNICEF’s RettighedsLAB er en delkomponent i et større projekt, som er finansieret af Social- og Boligstyrelsen. Projektet henvender sig til skoler i udsatte boligområder, men har også relevans for andre skoler med interesse for at styrke børns rettigheder. Alle skoler, der i dag er rettighedsskoler, anbefales at arbejde med rettighedslaboratoriet, ligesom nye rettighedsskoler med stor fordel kan gennemføre laboratoriet fra start til slut. UNICEF’s RettighedsLAB er udviklet med inputs og sparing fra eksperter. 

Et impact map for alle nye Rettighedsskoler

De tre målinger i UNICEF’s RettighedsLAB bygger på konceptet for impact maps – altså målinger af, hvilken forandring forskellige initiativer skaber. Spørgsmålene i de tre målinger er således udvalgt ud fra et afprøvet koncept, der giver de mest optimale betingelser for at afdække om målgrupperne får et reelt udbytte ud af forløbet. Spørgsmålene interesserer sig for målgruppernes viden, holdninger og adfærd. Alle besvarelserne er anonyme –  skolen skal være et trygt sted at være, hvor alle tør sige deres mening. Formålet er alene at styrke evalueringen af, hvordan UNICEF’s RettighedsLAB virker på skolerne.

Folkene bag UNICEF's RettighedsLAB

Rettighedslaboratoriet er udviklet af UNICEF Danmark med inputs fra en bred vifte af eksperter med indgående kendskab til både skoler i Danmark og børns rettigheder. Her ser du et udsnit af de vigtigste kræfter bag udviklingen af UNICEF’s RettighedsLAB.

Morten Normann jørgensen
Seniorrådgiver,
UNICEF Danmark
christian bindslev
Programleder,
UNICEF Danmark
karina engelund
Adjunkt,
VIA University College
helle rabøl hansen
Cand.jur. og PhD
christian lamhauge rasmussen
Chefkonsulent, KL