Din mening tæller
Forløb til klassen
Børnenes Nytårstale: forløb 2
Dette forløb er ét af i alt fire forløb, der klæder dine elever på til at sige deres mening og forme deres synspunkter, når de skal holde Børnenes Nytårstale. Forløbet kan gennemføres som det andet i rækken af de fire forløb – eller det kan gennemføres helt for sig selv.
“Din mening tæller” henvender sig både til mellemtrins- og udskolingselever. Mange af øvelserne går igen, men nogle er forskellige fra trin til trin. I lærervejledningerne kan du se, hvis der skal bruges materialer til øvelserne. Efter forløbet kan eleverne udtrykke det de mener og tænker, og forklare hvordan de gør det på en hensigtsmæssig måde.
Mellemtrin
“Din mening tæller” består af fire øvelser. Du kan se øvelserne herunder. I lærervejledningen guides du gennem hele forløbet og fremgangsmåden i øvelserne.
Øvelse 1
Træk en artikel
Print arbejdsark 2a og 2b i ét sæt til hele klassen. Gerne i farver. Klip artiklerne ud fra arbejdsarkene, og put dem i en kasse/æske.
Præsentér for eleverne, at de skal arbejde med artikel 12 – om den ret, man har til at sige sin mening, men samtidig også det hensyn, man skal tage til andre.
Eleverne skal på skift gå op og trække en artikel. Eleven skal vise artiklen til klassen og fortælle, hvad de tror, den betyder, og hvorfor netop denne artikel er vigtig.
Forslag til kort opsamling:
Spørg eleverne hvilke rettigheder der er vigtige for dem og om der er rettigheder, som ikke er relevante for dem.
Øvelse 2
Kan man vælge?
Print et sæt til hver gruppe af arbejdsark 2C, (’Medaljetrappen’). Gerne i farver.
Eleverne skal nu i mindre grupper arbejde med medaljetrappen. De tre udvalgte artikler har alle at gøre med det at ytre sig og sige sin mening.
Artiklerne i arbejdsarket er:
- Artikel 2: Børn har ret til at ikke blive diskrimineret
- Artikel 12: Børn har ret til at blive hørt
- Artikel 16: Børn har ret til et privatliv
Eleverne skal klippe de tre artikler og ’medaljetrappen’ ud. To og to eller i mindre grupper skal de forsøge at placere de tre rettigheder på medaljetrappen. Hvilke rettigheder skal være på 1.-, 2.- og 3.-pladsen? Giv eleverne 5 min., og understreg, at det vigtigt, at de taler sammen om prioriteringen.
Når alle er færdige, lad da hver gruppe fortælle i plenum, hvem de har sat på 1.-, 2.- og 3.-pladsen.
Forslag til løbende reflekterende spørgsmål, som læreren kan stille til grupperne eller i plenum:
- Hvilke overvejelser har I haft om deres placering?
- Har alle i klassen sat rettighederne end?
- Spørg ind til placeringen af konkrete rettigheder
- Var det let at blive enige? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvad gjorde I, da I ikke kunne blive enige?
- Fik alle sagt deres mening? Hvorfor/hvorfor ikke?
Øvelse 3
Hvad gør vi her?
Eleverne sidder fortsat i deres gruppe med deres ’medaljetrappe’ foran sig. (Fra arbejdsark 2C)
Lærerne læser ét eksempel op ad gangen, og lader eleverne kigge på de tre rettigheder, de har liggende i pyramiden.
Gruppen skal på baggrund af eksemplet drøfte, hvilke rettigheder de kan høre, er i spil.
Saml op i plenum på elevernes drøftelser, og facilitér en snak. Tag løbende nye eksempler fra arbejdsarket, som eleverne skal forholde sig til.
Eksempler:
En dreng fortæller sin gode ven en hemmelighed. Næste dag opdager han, at vennen har fortalt hemmeligheden til mange fra klassen.
På klubben er der ridderfest for drengene og prinsessefest for pigerne. Anna synes, det lyder sjovt at slås med sværd, men hun er jo ikke en dreng.
Selmas far elsker at lægge billeder op på Facebook og har for nylig lagt nogle billeder op med Selma, som hun ikke vil have, andre ser.
Viktor og Ari har fået skæld ud for noget, de ikke har gjort. De voksne vil ikke tro på dem.
En klassekammerat kommer ind i klassen med ny frisure, og der bliver råbt: ”Aj, hvor er det grimt! Én har fået ny frisure og spørger sin ven: ”Kan du lide min nye frisure?” Vennen svarer: ”Nej, det klæder dig altså ikke.”
Forslag til spørgsmål til facilitering:
- Hvorfor har I valgt de to rettigheder?
- Kan man altid sige, at en rettighed er vigtigere end en anden?
- Hvordan kan man passe på sin ytringsfrihed og samtidig vise hensyn til andre?
- Skal man altid vise hensyn? Hvem bestemmer, hvor grænsen er?
- Hvad gør man, hvis to rettigheder går ’imod’ hinanden
- Har man også ret til at ikke sige noget? Hvad betyder det, når man ikke siger noget?
- Hvilke reaktioner kan man få, når man siger sin mening
- Hvad hvis man ikke har lyst til at sige noget, hvis man er genert?
- Betyder det, at når man har ytret sig, at så har man fået sin vilje?
Øvelse 4
Svære emner
Fortæl eleverne, at når man bruger sin stemme og formulerer sine synspunkter, kan man støde på svære, sårbare eller kontroversielle emner. De nu skal undersøge, hvad det vil sige at tale om kontroversielle emner.
Noget kan betegnes som kontroversielt, hvis det er en påstand eller et emne, som kan provokere eller gøre en gruppe meget vrede eller kede af det. At noget er kontroversielt, kan også være en holdning, et emne eller en påstand, som skiller sig markant ud fra, hvad flertallet mener og synes.
Spørg i plenum om eleverne har nogle eksempler på et kontroversielt emne – og om de kan forklare, hvorfor det er kontroversielt.
I arbejdsark 2D (‘Svære emner’) er der en række eksempler på påstande, som kan provokere nogle eller som nogle kan reagere på. Grunden til at nogle vil reagere kraftigt kan være, at de enten selv er repræsenteret i påstanden, at de ser påstande som fordomsfuld eller som noget de åbenlyst ikke tror på – eller omvendt; de tror på noget, størstedelen ikke gør.
Del eleverne i grupper af mindst fire i hver, og hver gruppe skal deles i to hold: gul og lilla.
I arbejdsarket er fem påstande, som gruppen skal gå igennem ét for ét. Ved hver påstand skal henholdsvis gul og lilla gruppe redegøre for deres synspunkt over for det andet hold.
Efter hver diskussion/samtale skal eleverne prøve at finde noget, de to grupper kan mødes om. Måske kan de kun blive enige om at være uenige. Det er også ok.
Ekstra til læren
Det er vigtigt, at eleverne forstår at øvelsen ikke nødvendigvis drejer sig om at sige sin egen mening, men at prøve at forstå, hvorfor andre synes noget helt andet end, det man selv synes. Hvad kan bevæggrunden og baggrunden være for, at andre mennesker siger og agerer, som de gør.
Du kan finde mere viden og flere øvelser om arbejdet med kontroversielle emner i materialet ”Hvordan taler man let om det svære”. Materialet er udgivet i et samarbejde mellem Nordisk råd og Undervisningsministeriet i 2017.
Udskoling
“Din mening tæller” består af fire øvelser. Du kan se øvelserne herunder. I lærervejledningen guides du gennem hele forløbet og fremgangsmåden i øvelserne.
Øvelse 1
Træk en artikel
Print arbejdsark 2A og 2B i ét sæt til hele klassen. Gerne i farver.
Klip artiklerne ud fra arbejdsarkene, og put dem i en kasse/æske.
Præsentér for eleverne, at de skal arbejde med artikel 12 – om den ret, man har til at sige sin mening, men samtidig også det hensyn, man skal tage til andre.
Eleverne skal på skift gå op og trække en artikel. Eleven skal vise artiklen til klassen og fortælle, hvad de tror, den betyder, og hvorfor netop denne artikel er vigtig.
Forslag til kort opsamling:
Spørg eleverne hvilke rettigheder der er vigtige for dem og om der er rettigheder, som ikke er relevante for dem.
Øvelse 2
Pyramiden
Print et sæt af arbejdsark 2c, ’Pyramiden’, til hver gruppe.
Eleverne skal nu i mindre grupper arbejde med arbejdsark 2c, som har seks udvalgte artikler, der alle kan have at gøre med det at ytre sig og sige sin mening.
- Artikel 2: Børn har ret til at ikke blive diskrimineret
- Artikel 12: Børn har ret til at blive hørt
- Artikel 13: Børn har ret til at dele viden
- Artikel 14: Børn har tanke- og religionsfrihed
- Artikel 16: Børn har ret til et privatliv
- Artikel 17: Børn har ret til at få information fra nettet, TV og andre kilder.
Eleverne skal klippe artiklerne ud og i fællesskab lægge dem i en pyramide, alt efter hvilken rettighed de synes er vigtigst. Den, de finder mest vigtig, skal være i toppen, de to næstvigtigste nedenunder, og i bunden de tre sidste. Giv eleverne 10 min., og understreg, at det er vigtigt, at de taler sammen om prioriteringen.
Når alle er færdige, lad da hver gruppe fortælle i plenum, hvordan de har bygget deres pyramider.
Øvelse 3
Hvad gør vi her?
Eleverne sidder fortsat i deres gruppe med deres pyramide foran sig.
Lærerne læser et eksempel op ad gangen, og lad eleverne kigge på de seks rettigheder, de har liggende i pyramiden.
Gruppen skal på baggrund af eksemplet drøfte, hvilke to rettigheder der er i spil i eksemplet?
Saml op i plenum på elevernes drøftelser, og facilitér en snak. Tag løbende nye eksempler fra arbejdsarket, som eleverne skal forholde sig til.
Eksempler
En dreng fortæller sin gode ven en hemmelighed. Næste dag opdager han, at vennen har fortalt hemmeligheden til mange fra klassen.
På klubben er der ridderfest for drengene og prinsessefest for pigerne. Anna synes, det lyder sjovt at slås med sværd, men hun er jo ikke en dreng.
Selmas far elsker at lægge billeder op på Facebook og har for nylig lagt nogle billeder op med Selma, som hun ikke vil have, andre ser.
Viktor og Ari har fået skæld ud for noget, de ikke har gjort. De voksne vil ikke tro på dem.
En klassekammerat kommer ind i klassen med ny frisure, og der bliver råbt: ”Aj, hvor er det grimt! Én har fået ny frisure og spørger sin ven: ”Kan du lide min nye frisure?” Vennen svarer: ”Nej, det klæder dig altså ikke.”
Forslag til spørgsmål til facilitering:
- Hvorfor har I valgt de to rettigheder?
- Kan man altid sige, at en rettighed er vigtigere end en anden?
- Hvordan kan man passe på sin ytringsfrihed og samtidig vise hensyn til andre?
- Skal man altid vise hensyn? Hvem bestemmer, hvor grænsen er?
- Hvad gør man, hvis to rettigheder går ’imod’ hinanden
- Har man også ret til at ikke sige noget? Hvad betyder det, når man ikke siger noget?
- Hvilke reaktioner kan man få, når man siger sin mening
- Hvad hvis man ikke har lyst til at sige noget, hvis man er genert?
- Betyder det, at når man har ytret sig, at så har man fået sin vilje?
Øvelse 4
Svære emner
Fortæl eleverne, at når man bruger sin stemme og formulerer sine synspunkter, kan man støde på svære, sårbare eller kontroversielle emner. De nu skal undersøge, hvad det vil sige at tale om kontroversielle emner.
Noget kan betegnes som kontroversielt, hvis det er en påstand eller et emne, som kan provokere eller gøre en gruppe meget vrede eller kede af det. At noget er kontroversielt, kan også være en holdning, et emne eller en påstand, som skiller sig markant ud fra, hvad flertallet mener og synes.
Spørg i plenum om eleverne har nogle eksempler på et kontroversielt emne – og om de kan forklare, hvorfor det er kontroversielt.
I arbejdsark 2D (‘Svære emner’) er der en række eksempler på påstande, som kan provokere nogle eller som nogle kan reagere på. Grunden til at nogle vil reagere kraftigt kan være, at de enten selv er repræsenteret i påstanden, at de ser påstande som fordomsfuld eller som noget de åbenlyst ikke tror på – eller omvendt; de tror på noget, størstedelen ikke gør.
Del eleverne i grupper af mindst fire i hver, og hver gruppe skal deles i to hold: gul og lilla.
I arbejdsarket er fem påstande, som gruppen skal gå igennem ét for ét. Ved hver påstand skal henholdsvis gul og lilla gruppe redegøre for deres synspunkt over for det andet hold.
Efter hver diskussion/samtale skal eleverne prøve at finde noget, de to grupper kan mødes om. Måske kan de kun blive enige om at være uenige. Det er også ok.
Ekstra til læren
Det er vigtigt, at eleverne forstår at øvelsen ikke nødvendigvis drejer sig om at sige sin egen mening, men at prøve at forstå, hvorfor andre synes noget helt andet end, det man selv synes. Hvad kan bevæggrunden og baggrunden være for, at andre mennesker siger og agerer, som de gør.
Du kan finde mere viden og flere øvelser om arbejdet med kontroversielle emner i materialet ”Hvordan taler man let om det svære”. Materialet er udgivet i et samarbejde mellem Nordisk råd og Undervisningsministeriet i 2017.