Menu

Modul 4

Børn og unges rettigheder i et historisk perspektiv

15 min.

Indhold i dette modul

Et nyt syn på børn og unge: Rettigheder i bevægelse
Milepæle frem til 1950
Milepæle mellem 1950 og 1999
Milepæle efter 1999

Et nyt syn på børn og unge: Rettigheder i bevægelse

Vedtagelsen af børnekonventionen i 1989 var på mange måde en milepæl for børn og unges rettigheder. Forud ligger mange års arbejde for at sikre børn og unges rettigheder. Og sidenhen er flere rettigheder kommet til – både internationalt og nationalt.  

Herunder ser du en tidslinje med de allervigtigste nedslag, som har været toneangivende for, hvorfor børn og unge har de rettigheder, som de har i dag. Der er både nationale og internationale milepæle. Scroll dig gennem de forskellige årstal for at se, hvordan rettighederne har udviklet sig over tid. Når du er gennem hele tidslinjen, kan du teste din viden i tre spørgsmål, der relaterer sig til den historiske udvikling for børn og unges rettigheder.

Nationale (n) og internationale (i) milepæle

Milepæle frem til 1950

1739 (n)

Undervisningspligt indføres

Undervisningspligten blev indført 23. januar 1739 ved forordning af Christian 6., senere fulgt af Folkeskoleloven.

I Danmark er der undervisningspligt – ikke skolepligt. Den gælder børn, der bor i landet, fra 1. august det år de fylder 6 år til efter 9. klasse (10 års grundskole).

1924 (i)

Geneveerklæringen

Folkeforbundet vedtager Geneveerklæringen om barnets rettigheder.

1946 (i)

UNICEF oprettes

UNICEF blev oprettet af FN’s Generalforsamling den 11. december 1946 efter 2. verdenskrig med budskabet: “Håbet for verdens fremtid hviler på de kommende generationer.”

1948 (i)

Menneskerettigheds-erklæringen

FN vedtager Menneskerettigheds-erklæringen, som fastslår, at mødre og børn har ret til særlig omsorg og lige social beskyttelse.

Milepæle mellem 1950 og 1999

1959 (i)

Børns rettigheder

FN vedtager erklæringen om barnets rettigheder og anerkender ret til uddannelse, sundhed, fritid og leg.

1966 (i)

Nye konventioner

FN’s konventioner om borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder forpligter landene til at beskytte menneskerettighederne – også børns.

De fastslår bl.a. børns ret til beskyttelse uden diskrimination, navn og statsborgerskab, omsorg, sundhed, beskyttelse mod udnyttelse samt gratis og obligatorisk grundskole.

1967 (n)

Farvel til spanskrørscirkulæret

Læreres og døgninstitutioners ret til at slå børn blev afskaffet – men ikke forældrenes.

1985 (n)

Barnets ret til beskyttelse mod fysisk vold

Der blev indført en bestemmelse i Myndighedsloven om barnets ret til beskyttelse mod fysisk vold.

1989 (i)

Børnekonventionen

FN’s Børnekonvention blev vedtaget 20. november 1989 og er den mest ratificerede FN-konvention. Landene er juridisk forpligtet til at overholde den.

Den fastslår bl.a. ikke-diskrimination, barnets bedste, retten til liv og udvikling samt retten til at blive hørt. UNICEF bidrog til udarbejdelsen, og FN’s Børnekomité overvåger landenes implementering.

1991 (n)

Børnekonventionen ratificeres i Danmark

Danmark ratificerede børnekonventionen 19. juli 1991 og tiltrådt alle tre valgfrie protokoller, senest klageadgangen i 2015.

Konventionen er ikke inkorporeret i dansk lov, men kan påberåbes ved domstolene og indgår i retsanvendelse.

1994 (n)

Børnerådet oprettes

Folketinget oprettede et statsligt Børneråd, der skal fremme børn og unges rettigheder og sætte fokus på deres vilkår.

Lovgrundlaget findes i retssikkerhedslovens § 88 og bekendtgørelsen om råd på det sociale område.

1995 (i)

Child Rights International Network

Child Rights International Network (CRIN) etableres og støtter arbejdet med børnekonventionen, herunder rapportering til FN.

1997 (n)

Revselsesretten afskaffes

Den 28. maj 1997 afskaffede Folketinget revselsesretten og forbød al fysisk og psykisk afstraffelse af børn.

Test din viden

Her kan du teste, hvor godt du husker de milepæle, du har gennemgået. 

Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar. 

FN’s Børnekonvention blev vedtaget i 1989. Danmark har aldrig inkorporeret konventionen direkte i dansk lov, men i 1991 ratificerede Danmark konventionen. Hvad vil det sige, at Danmark har ratificeret børnekonventionen? 

At konventionen kan påberåbes ved domstolene og kan indgå i retsanvendelsen.  At konventionen er på vej til at blive inkorporeret i dansk ret.  At konventionen altid vil trumfe lovgivning i Danmark. 

Test din viden

Her kan du teste, hvor godt du husker de milepæle, du har gennemgået. 

Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar.

Hvad handler revselsesretten og spanskrørscirkulæret om? 

Spanskrørscirkulæret afskaffede læreres og døgninstitutioners ret til at slå børn, men indtil afskaffelsen af revselsesretten kunne forældre lovligt slå deres egne børn.  Spanskrørscirkulæret afskaffede forældrenes ret til at slå deres egne børn, men for at sikre disciplin i skolen var det fortsat lovligt for skolelærere at slå eleverne.  Afskaffelsen af revselsesretten var en forlængelse af spanskrørscirkulæret. Med afskaffelsen af revselsesretten blev fysisk og psykisk afstraffelse af børn forbudt i de fleste sammenhænge. 

Milepæle efter 1999

2000 (i)

Nye protokoller til Børnekonventionen

Den 25. maj 2000 vedtog FN to valgfrie protokoller til børnekonventionen om børn i væbnede konflikter og om salg og seksuel udnyttelse af børn.

2011 (i)

Endnu en protokol til Børnekonventionen

FN vedtager tredje valgfrie protokol (OP3), som giver individuel klageadgang og mulighed for at undersøge alvorlige krænkelser af børns rettigheder.

2012 (n)

Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand

Folketinget opretter et Børnekontor under Ombudsmanden for at styrke beskyttelsen af børns rettigheder.

Kontoret skal gøre Ombudsmanden mere tilgængelig for børn og unge og føre tilsyn, rejse sager og fremsætte kritik eller anbefalinger.

2015 (i)

Børnekonventionen udbredes

Somalia og Sydsudan ratificerer børnekonventionen, som med 196 lande er den mest tiltrådte – kun USA mangler.

2017 (n)

Lovpligtige antimobbestrategier

En lovrevision styrker indsatsen mod mobning. Den opretter Den Nationale Klageinstans mod Mobning, kræver antimobbestrategi på alle skoler og pålægger konkrete handlingsplaner ved mobning.

Principafgørelse om kommunernes skærpede handlepligt

Østre Landsret fastslog, at Slagelse Kommune svigtede sin handlepligt og ikke forhindrede vold og overgreb mod tre plejebørn i strid med EMRK og serviceloven.

Kommunen blev dømt til at betale 100.000 kr. i erstatning til hver af de tre søstre.

2018 (n)

Indførelse af den skærpede underretningspligt

Skærpet underretningspligt indføres: Offentligt ansatte skal underrette kommunen ved mistanke om, at et barn eller ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.

2021 (n)

Principiel dom om kommunes svigt af et vanrøgtet barn

Østre Landsret dømte Bornholms Regionskommune for svigt i en sag om alvorlig vanrøgt og tilkendte kvinden 300.000 kr. i godtgørelse.

2023 (n)

Barnets lov vedtages

Barnets Lov vedtages med aftalen Børnene Først (2021) for at styrke sagsbehandlingen og sikre rettidig hjælp. Loven samler reglerne og styrker barnets rettigheder og stemme med et mere børnevenligt og rettighedsbaseret system.

Test din viden

Her kan du teste, hvor godt du husker de milepæle, du har gennemgået. 

Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar. 

Hvad er den præcise juridiske definition af den skærpede underretningspligt?

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, skal underrette kommunen ved mistanke om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.  Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, skal underrette deres nærmeste leder ved mistanke om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.  Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, skal underrette kommunen ved mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. 

Tilbage til Flow 1

  • Den Danske UNICEF Fond
  • Rentemestervej 62
  • 2400 København NV
  • CVR-nr: 42824534
Læs mere