Hvorfor har børn og unge egne rettigheder, når vi har menneskerettighederne?
Alt for få børn og unge i Danmark kender deres rettigheder eller FN’s Børnekonvention. Hele 57 % af eleverne i 6.–9. klasse kan ikke nævne én eneste konkret rettighed.
Det er et problem. For rettigheder skal ikke bare findes på papiret. I børnekonventionens artikel 42 står der, at alle skal kende børns rettigheder – både børn, unge og voksne. Derfor har vi alle et ansvar: Børn og unge skal ikke kun have rettigheder, der bliver overholdt. De skal også vide, hvad de er.
Men hvad skal vi egentlig med særlige rettigheder for børn og unge? Vi har jo menneskerettighederne. Børnekonventionens svar er, at vi skal se børn og unge som individer, der har særlig brug for beskyttelse og udvikling. Derfor rækker konventionens rettigheder ud over menneskerettighederne.
Børnekonventionen blev til den 20. november 1989. Og Danmark sagde ja til at ratificere konventionen i 1991. I dag har mere end 190 lande tilsluttet sig børnekonventionen, hvilket gør den til den mest ratificerede menneskerettighedskonvention i verden.
FN vedtog børnekonventionen af især fem årsager.
Konventionen skal sikre børn og unges trivsel, udvikling og beskyttelse. Den anerkender børn og unge som individer med særlige behov og garanterer rammerne for en tryg og stimulerende opvækst.
Før 1989 fandtes der ingen bindende internationale standarder, der specifikt beskyttede børn og unge. Børnekonventionen blev derfor skabt som et særskilt og målrettet rettighedsdokument.
Konventionen fastlægger en fælles international ramme, så lande kan samarbejde om at styrke og beskytte børn og unges rettigheder på tværs af grænser.
Konventionen forpligter regeringer til at respektere, beskytte og opfylde børn og unge rettigheder gennem lovgivning, politik og praksis.
Den bygger på FN’s erklæring om barnets rettigheder fra 1959, men er juridisk bindende og langt mere konkret og omfattende.
FN’s Børnekonvention er en international aftale, der fastslår, at alle børn og unge under 18 år har særlige rettigheder. Den anerkender børn og unge som selvstændige rettighedshavere og forpligter stater til at respektere, beskytte og opfylde deres rettigheder. Konventionen handler både om beskyttelse, omsorg, udvikling og medbestemmelse – og den skal omsættes til konkret handling i lovgivning, praksis og hverdag.
Børnekonventionen består af 54 forskellige artikler, der gælder for alle børn og unge op til 18 år, uanset nationalitet, køn, social status, religion, kultur eller andet. Hver artikel giver en eller flere rettigheder til børn og unge.
Fire artikler er særligt centrale
Artikel 2, 3, 6 og 12 kaldes ofte konventionens grundprincipper, fordi de går på tværs af alle øvrige rettigheder. Sammen sætter disse fire artikler retning for, hvordan alle øvrige rettigheder skal forstås og omsættes i praksis.
Artikel 2 – Ikke-diskrimination Alle børn og unge har de samme rettigheder – uanset køn, baggrund, handicap, religion, social status eller opholdsgrundlag. Kommuner skal aktivt sikre, at ingen børn og unge stilles ringere.
Artikel 3 – Barnets bedste Barnets bedste skal være et grundlæggende hensyn i alle beslutninger, der vedrører børn og unge. Det gælder både i enkeltsager og i politiske prioriteringer.
Artikel 6 – Ret til liv, overlevelse og udvikling Børn og unge har ret til ikke bare at overleve, men til at udvikle sig fysisk, psykisk, socialt og fagligt. Udvikling skal forstås bredt.
Artikel 12 – Ret til at blive hørt Børn og unge har ret til at blive inddraget og få deres mening tillagt passende vægt i forhold, der vedrører dem. Inddragelse er en rettighed – ikke en frivillig gestus.
Hvilke værdier og principper udgør fundamentet i børnekonventionen?
Børnekonventionen indeholder nogle overordnede principper og værdier for, hvordan vi som voksne ser på børn og unge, og hvordan vi skal behandle dem. Ligesom for andre konventioner er der ikke konkrete eksempler nævnt i selve artiklerne. Man kan derfor sige, at børnekonventionens artikler skal oversættes så de giver mening i arbejdet med børn og unge. Dette oversættelsesarbejde er helt centralt for virket i en UNICEF Børnevenlig Kommune.
Et væsentligt princip i børnekonventionen relaterer sig til forståelsen af, hvad det vil sige at være hhv. rettighedshaver og ansvarsbærer.
Et bærende princip i konventionen er, at børn og unge betragtes som selvstændige og kompetente individer, der har egne rettigheder. Børn og unge betragtes altså som retssubjekter, der er rettighedshavere. Denne antagelse er vigtig, fordi vi som voksne til tider kan have tendens til at blande andre forhold end barnets eller den unges isolerede rettigheder sammen i det syn vi – direkte eller indirekte – har på børn og unge.
Når vi som voksne anskuer eller beskæftiger os med børn og unge er der naturligvis mange hensyn i spil – også hensyn, der ikke udspringer af deres rettigheder. Det rettighedsbaserede børnesyn, som børnekonventionen står på, handler imidlertid om, at den ramme de voksnes hensynsafvejning må foregå under, aldrig må kompromittere barnets eller den unges rettigheder.
Børn og unge hverken kan eller skal bestemme de samme ting som voksne. Men følger vi intentionerne i børnekonventionen, så har børn og unge – som rettighedshavere – fx altid ret til at blive involveret og inddraget, når der træffes valg med betydning for dem. Ifølge børnekonventionen betyder inddragelsen ikke, at det enkelte barn eller den enkelte unge altid får ret. Men selvom vi som voksne kan have en formodning om udfaldet af en given situation, så er det stadig vores ansvar at anerkende og lytte til børn og unge, når det vedrører deres liv og hverdag.
Et andet væsentligt princip i børnekonventionen handler om anerkendelsen af, at børn og unge adskiller sig fra voksne alene i kraft af deres lavere alder. Børne og unge har ikke kapacitetsmæssig adgang til den samme historiske hukommelse, som voksne har. Børn og unges fornemmelse for tid er også en anden, end den vi har som voksne. Noget der kan føles som kort tid for voksne, kan føles som uendelig lang tid for børn og unge. Derfor kræver efterlevelsen af børn og unges rettigheder, at voksne agerer som ansvarsbærere. Dette indebærer, at voksne tager ansvar for at skabe de nødvendige rammer.
Et andet væsentligt princip i børnekonventionen relaterer sig til forståelsen af rettigheder som universelle. Rettighederne er bl.a. universelle ved, at børnekonventionens artikler gælder for alle børn og unge op til 18 år, selvom nogle af artiklerne har mere relevans for nogle børn og unge end andre. Når vi spørger børn og unge, hvilke rettigheder, de synes, er vigtigst, så fremhæver de ofte dem, som de typisk selv kan relatere mest til. Derfor er konventionen ikke kun et juridisk dokument. Den er også en nøgle til viden om det enkelte barn eller den enkelte unge – hvis vi voksne bruger den, som den er tænkt: til dialog og forståelse.
Test din viden
Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar.
Du har ifølge børnekonventionen en rolle som ansvarsbærer. Hvad indebærer det at være ansvarsbærer?
Det er ikke helt korrekt.
Børnekonventionen sondrer mellem børn og unge som rettighedshavere og voksne som ansvarsbærere, fordi det er de voksne, der bærer ansvaret for, at rettighederne efterleves.
Det er ikke helt korrekt.
Børnekonventionen sondrer mellem børn og unge som rettighedshavere og voksne som ansvarsbærere, fordi det er de voksne, der bærer ansvaret for, at rettighederne efterleves.
Korrekt!
Børnekonventionen sondrer mellem børn og unge som rettighedshavere og voksne som ansvarsbærere, fordi det er de voksne, der bærer ansvaret for, at rettighederne efterleves.
Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'Godkend' accepterer du brugen af cookies.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
