Din mening tæller
Børn har ret til at blive hørt så nu er det deres tur til at tale. Dette forløb er ét af i alt fire forløb, der klæder dine elever på til at sige deres mening og forme deres synspunkter, når de skal holde Børnenes Nytårstale. Forløbet kan gennemføres som det andet i rækken af de fire forløb – eller det kan gennemføres helt for sig selv.
“Din mening tæller” henvender sig både til mellemtrins- og udskolingselever. Mange af øvelserne går igen, men nogle er forskellige fra trin til trin. I lærervejledningerne kan du se, hvis der skal bruges materialer til øvelserne. Efter forløbet kan eleverne udtrykke det de mener og tænker, og forklare hvordan de gør det på en hensigtsmæssig måde.
2 lektioner
Elever (mellemtrin)
Hent lærervejledning
Øvelse 1: Træk en artikel
Print arbejdsark 2a og 2b i ét sæt til hele klassen. Gerne i farver.
Klip artiklerne ud fra arbejdsarkene, og put dem i en kasse/æske.
Præsentér for eleverne, at de skal arbejde med artikel 12 – om den ret, man har til at sige sin mening, men samtidig også det hensyn, man skal tage til andre.
Eleverne skal på skift gå op og trække en artikel. Eleven skal vise artiklen til klassen og fortælle, hvad de tror, den betyder, og hvorfor netop denne artikel er vigtig.
Forslag til en kort opsamling:
- Hvilke rettigheder er vigtige for jer?
- Er der rettigheder, som ikke er relevante for jer? Osv.
Øvelse 2: Kan man vælge?
Print et sæt til hver gruppe af arbejdsark 2c, ’Medaljetrappen’. Gerne i farver.
Eleverne skal nu i mindre grupper arbejde med arbejdsark 2c. De tre udvalgte artikler har alle at gøre med det at ytre sig og sige sin mening.
Artiklerne i arbejdsarket er:
- Artikel 02: Børn har ret til at ikke blive diskrimineret
- Artikel 12: Børn har ret til at blive hørt
- Artikel 16: Børn har ret til et privatliv.
Eleverne skal klippe de tre artikler og ’medaljetrappen’ ud. To og to eller i mindre grupper skal de forsøge at placere de tre rettigheder på medaljetrappen. Hvilke rettigheder skal være på 1.-, 2.- og 3.-pladsen? Giv eleverne 5 min., og understreg, at det vigtigt, at de taler sammen om prioriteringen.
Når alle er færdige, lad da hver gruppe fortælle i plenum, hvem de har sat på 1.-, 2.- og 3.-pladsen.
Forslag til løbende reflekterende spørgsmål, som læreren kan stille til grupperne eller i plenum:
- Var I enige om, hvor de tre rettigheder skulle være?
- Var det let at blive enige? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Har alle i klassen sat rettighederne ens?
- Spørg ind til placeringen af konkrete rettigheder.
- Hvad gjorde I, da I ikke kunne blive enige?
- Fik alle sagt deres mening? Hvorfor/hvorfor ikke?
Øvelse 3: Hvad gør vi her?
Eleverne sidder fortsat i deres gruppe med deres ’medaljetrappe’ foran sig. (Fra arbejdsark 2c)
Lærerne læser ét eksempel op ad gangen, og lad eleverne kigge på de tre rettigheder, de har liggende i pyramiden.
Gruppen skal på baggrund af eksemplet drøfte, hvilke rettigheder de kan høre, er i spil.
Saml op i plenum på elevernes drøftelser, og facilitér en snak. Tag løbende nye eksempler fra arbejdsarket, som eleverne skal forholde sig til.
Eksempler – ”Hvad gør vi her?”:
- En dreng fortæller sin gode ven en hemmelighed. Næste dag opdager han, at vennen har fortalt hemmeligheden til mange fra klassen.
- På klubben er der ridderfest for drengene og prinsessefest for pigerne. Anna synes, det lyder sjovt at slås med sværd, men hun er jo ikke en dreng.
- Selmas far elsker at lægge billeder op på Facebook og har for nylig lagt nogle billeder op med Selma, som hun ikke vil have, andre ser.
- Viktor og Ari har fået skæld ud for noget, de ikke har gjort. De voksne vil ikke tro på dem.
- En klassekammerat kommer ind i klassen med ny frisure, og der bliver råbt: ”Aj, hvor er det grimt!
- Én har fået ny frisure og spørger sin ven: ”Kan du lide min nye frisure?” Vennen svarer: ”Nej, det klæder dig altså ikke.”
Forslag til spørgsmål til facilitering:
- Hvorfor har I valgt de to rettigheder?
- Kan man altid sige, at en rettighed er vigtigere end en anden?
- Hvordan kan man passe på sin ytringsfrihed og samtidig vise hensyn til andre?
- Skal man altid vise hensyn? Hvem bestemmer, hvor grænsen er?
- Hvad gør man, hvis to rettigheder går ’imod’ hinanden?
- Har man også ret til at ikke sige noget? Hvad betyder det, når man ikke siger noget?
- Hvilke reaktioner kan man få, når man siger sin mening?
- Hvad hvis man ikke har lyst til at sige noget, hvis man er genert?
- Betyder det, at når man har ytret sig, at så har man fået sin vilje?
Elever (udskoling)
Hent lærervejledning
Øvelse 1: Træk en artikel
Print arbejdsark 2a og 2b i ét sæt til hele klassen. Gerne i farver.
Klip artiklerne ud fra arbejdsarkene, og put dem i en kasse/æske.
Præsentér for eleverne, at de skal arbejde med artikel 12 – om den ret, man har til at sige sin mening, men samtidig også det hensyn, man skal tage til andre.
Eleverne skal på skift gå op og trække en artikel. Eleven skal vise artiklen til klassen og fortælle, hvad de tror, den betyder, og hvorfor netop denne artikel er vigtig.
Forslag til lille opsamling:
- Hvilke rettigheder er vigtige for jer?
- Er der rettigheder, som ikke er relevante for jer? Osv.
Øvelse 2: Pyramiden
Print et sæt af arbejdsark 2c, ’Pyramiden’, til hver gruppe.
Eleverne skal nu i mindre grupper arbejde med arbejdsark 2c, som har seks udvalgte artikler, der alle kan have at gøre med det at ytre sig og sige sin mening.
- Artikel 2: Børn har ret til at ikke blive diskrimineret
- Artikel 12: Børn har ret til at blive hørt
- Artikel 13: Børn har ret til at dele viden
- Artikel 14: Børn har tanke- og religionsfrihed
- Artikel 16: Børn har ret til et privatliv
- Artikel 17: Børn har ret til at få information fra nettet, TV og andre kilder.
Eleverne skal klippe artiklerne ud og i fællesskab lægge dem i en pyramide, alt efter hvilken rettighed de synes er vigtigst. Den, de finder mest vigtig, skal være i toppen, de to næstvigtigste nedenunder, og i bunden de tre sidste. Giv eleverne 10 min., og understreg, at det er vigtigt, at de taler sammen om prioriteringen.
Når alle er færdige, lad da hver gruppe fortælle i plenum, hvordan de har bygget deres pyramider.
Forslag til løbende reflekterende spørgsmål, som læreren kan stille til grupperne eller i plenum:
- Hvilke overvejelser har I haft om deres placering?
- Spørg ind til placeringen af konkrete rettigheder.
- Var det let at blive enige? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvad gjorde I, da I ikke kunne blive enige?
- Fik alle sagt deres mening? Hvorfor/hvorfor ikke?
Øvelse 3: Hvad gør vi her?
Eleverne sidder fortsat i deres gruppe med deres pyramide foran sig.
Lærerne læser et eksempel op ad gangen, og lad eleverne kigge på de seks rettigheder, de har liggende i pyramiden.
Gruppen skal på baggrund af eksemplet drøfte, hvilke to rettigheder der er i spil i eksemplet?
Saml op i plenum på elevernes drøftelser, og facilitér en snak. Tag løbende nye eksempler fra arbejdsarket, som eleverne skal forholde sig til.
Eksempler – ”Hvad gør vi her?”
- En gruppe mennesker er uenige i en politisk beslutning og laver en dukke, der ligner en politiker, hænger den op og sætter ild til den.
- En person råber efter en anden person på gaden, fordi han/hun ikke kan lide personens udseende.
- En person demonstrerer mod en religion ved at brænde en skrift af, der er hellig for mange.
- En skoleelev bliver væk fra skole og sætter sig ned og strejker for miljøet.
- Demonstranter vil gøre opmærksom på miljøet og kaster tomatsovs på et kendt maleri på et museum.
- En klassekammerat kommer ind i klassen med ny frisure, og der bliver råbt: ”Aj, hvor er det grimt!
- En har fået ny frisure og spørger sin ven: ”Kan du lide min nye frisure?” Vennen svarer: ”Nej, det klæder dig altså ikke.”
- En SMS-tråd mellem to venner bliver så spændende, at den ene tager et screenshot uden at fortælle det og sender til en tredje ven.
- Et kærestepar sender intime billeder til hinanden. Da de slår op, viser den ene billederne til en gruppe fra klassen.
- Til en fest er en faldet i søvn på sofaen. Et par andre til festen tegner overskæg på den sovende person, tager et billede og sender det ud i klassens Snapchat-gruppe.
Forslag til spørgsmål til facilitering:
- Hvorfor har I valgt de to rettigheder?
- Kan man altid sige, at en rettighed er vigtigere end en anden?
- Hvordan kan man passe på sin ytringsfrihed og samtidig vise hensyn til andre?
- Skal man altid vise hensyn? Hvem bestemmer, hvor grænsen er?
- Hvad gør man, hvis to rettigheder går ’imod’ hinanden?
- Har man også ret til at ikke sige noget? Hvad betyder det, når man ikke siger noget?
- Hvilke reaktioner kan man få, når man siger sin mening?
- Hvad hvis man ikke har lyst til at sige noget, hvis man er genert?
- Betyder det, at når man har ytret sig, at så har man fået sin vilje?
Facilitér eventuelt en opfølgende snak i plenum:
- Skal man fortælle andre uopfordret, hvad man synes om deres kroppe, hår, påklædning?
- Og er der forskel på, om det er positivt eller negativt, det, man siger? Er der forskel på, hvem man siger det til?
- Skal man sige sin mening om andres måde at leve på, f.eks. deres religion eller seksualitet?
- Hvornår kan det være relevant at tale om disse ting? På hvilken måde kan man gøre det?
- Hvad kan man gøre, hvis man kommer til at gøre andre kede af det med det, man siger?